Poker – Lær at spille

Poker findes som udgangspunkt i to forskellige former; live poker, hvor du fysisk sidder ved et bord og kan se både dealer og dine modspillere og online poker, hvor du spiller på ved et virtuelt bord på din computer med modstandere fra hele verden.

Poker

Du kan altså både spille poker med dine venner, men også tage udfordringen op og spille på nettet. Her finders en lang række spiludbydere, der har både poker og en række andre spil til rådighed på deres side, så du kan finde det, der passer bedst til dit temperament.

Her kan du spille døgnet rundt, når det passer dig og selv vælge, hvor høje stakes du ønsker – indenfor rimelighedens grænser.

Poker er blevet populært igennem de sidste år, men det betyder ikke, at der findeset utal af sider, der tilbyder spillet. Der er faktisk kun ganske få sider ud over PokerStars i udlandet, der har tilladelse til at tilbyde deres spillere en plads ved et helt klassisk pokerbord, men herhjemme vælter vi os i online muligheder for at blive bedre til poker.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du spiller poker og hvad du kan gøre, for at få det bedste ud af dine chancer for at vinde.

Sådan spiller du poker

Er du i tvivl om, hvordan man spiller poker, så læs med her:

Som nævnt ovenfor er der to muligheder for at spille: enten live poker eller online poker. Selve spillet findes dog i mange forskellige varianter, hvor Texas No Limit Hold’em er det mest kendte.

I alle former for pokerspil tildeles man en hånd. I de fleste spiltyper tildeles man lukkede kort, mens åbne kort typisk lægges på bordet.

  • Ved livepoker spiller man enten på casinoer eller de såkaldte ’home games’. Som navnet indikerer spilles home games i hjemmet og spillerne dealer på skift.
  • casinoer er der tildelt en dealer til bordet, hvor der er plads til max 9 spillere.

Dealeren står for at blande og uddele kort og efter hver endt hånd skubbes en ’dealerknap’ i urets retning blandt de op mod 9 spillere, som derved indirekte giver kort.

Hvis spiller 1 eksempelvis giver kort/er dealer, uddeles første kort til spiller 2, andet kort til spiller 3 osv. Indtil alle spillere har det korrekte antal kort i forhold til, hvilken pokertype, der spilles.

I de fleste pokerspil vil spiller 2 og 3 i ovennævnte spil også agere blinds og spiller 2 ’poster’ smallblind, mens spiller 3 ’poster bigblind.

Blinds bestemmes af, hvilke stakes man spiller (hvor mange penge, der spilles for) – hvis man spiller 10kr. – 20kr. lægger spiller 2 således tvunget 10kr. i potten, mens spiller 3 poster 20kr. i potten, før der deles kort rundt.

Spiller 4 i eksemplet vil være ’first-to-act’/’under the gun (UTG), har fået og set sine kort, og har følgende 3 muligheder:

  • Spilleren kan enten ’folde’ sin hånd (lægge kortene med billedsiden nedad ind midt på bordet), hvilket betyder at spilleren ikke ønsker at smide penge i potten for at spille sine kort.
  • Herudover kan spilleren vælge at ’calle’ de 20kr., som er minimumprisen for at deltage i hånden – der er dog mulighed for, at spillere som endnu ikke har ageret i hånden kan smide mere i, hvorefter spiller 4 så igen skal vurdere om hånden han har, er værd at spille. Dette kaldes preflop-runden og generelt er det en fordel at sidde så sent som muligt, så de fleste eller alle spillere har truffet deres valg i forhold til deres respektive hånd. Den sidste mulighed for spiller 4 er at han kan vælge at ’raise’ eller forhøje prisen for at være med i hånden.
  • Som regel vælger man ved et ’raise’ at hæve prisen til 2-4x bigblind (i dette tilfælde 20kr), men reelt set har man, når det er ens tur til at melde, altid muligheden for at smide alle de penge/jetoner man har ved bordet i potten og derved være all in.

Spillet og eksemplet er typisk det samme ved homegames, men her skiftes spillerne ved bordet som regel til at deale og hvervet som dealer går ligeledes med uret fra spiller 1, til spiller 2, 3, 4 og så fremdeles.

Spillets regler

I alle former for poker, er der et sæt regler, som skal følges.

Som nævnt tidligere, skiftes spillere til at være dealer, smallblind og bigblind, så alle på papiret har de samme forudsætninger og den samme pris for hver runde ved bordet. En runde er afsluttet, når alle spillere har haft ’dealerknappen’ og denne igen kommer rundt til spiller 1.

Alt efter hvilken pokervariant, der spilles, er der et forudbestemt regelsæt, som dikterer, hvordan spillet spilles. Der er dog regler, der gælder for alle varianter:

  • Såfremt spillere agerer, når det ikke er deres tur i hånden erklæres deres hånd for ’død’ og de har således ikke muligheden for at spille den – den foldes automatisk og hvis spilleren allerede har lagt penge i potten, vil de være tabt for denne og går til den endelig vinder af hånden i sidste ende.
  • Hvis en spiller viser sin hånd til sidemanden erklæres hånden ligeledes død og derudover kræves det også, at alle spillere får hånden at se, så spillerne igen har samme forudsætninger i hånden.

Udover et fast regelsæt er der også det man kalder et etisk regelsæt, som spillere ’forventes’ at overholde: Man snakker ikke, når man ikke deltager i hånden, da det kan give de deltagende spillere en ide om, hvilken hånd man har haft. Man viser ikke sine kort til nogen. Rent etisk er der flere ting som rynkes på næsen over, såsom slowrolling, trashtalking og lignende dette vil dog ikke blive uddybet, da det heldigvis er sjældent det sker.

De mulige træk i poker

De mulige træk i poker

Hvis man deltager i en hånd og det bliver ens tur, har man følgende mulige træk:

  • Check
  • Bet
  • Fold
  • Call
  • Raise.

Mulighederne varierer alt efter hvad de andre spillere om bordet vælger at gøre, inden turen kommer til dig.

Hvis der som eksempel ved et bord med 9 spillere er 5 spillere, der hat foldet deres hånd, mens 3 spillere har kaldt bigblind for at deltage og ham, der sidder i bigblind automatisk deltager. Når det bliver hans tur, vælger han at checke sin mulighed.

Når alle har haft mulighed for at spille denne hånd uddeles der i de fleste pokervarianter et flop på 3 kort af dealeren. Herefter er det spilleren efter dealeren, som spiller først  – hvis smallblind stadig er med melder han først ud, ellers er det bigblind eller spilleren herefter (spillet går i urets retning).

Spilleren kan så vælge at checke dvs. vælge at sige, at han ikke ønsker at putte flere penge i potten. Han kan også vælge at bette. Hvis spilleren (spiller 1) better, har spilleren herefter nogle andre muligheder. Der kan ikke længere checkes, for hvis spiller 2 vil fortsætte i hånden skal han minimum calle bettet fra spiller 1. hvis ikke han ønsker det, kan han blot vælge at folde sin hånd. Ellers kan spiller 2 vælge at raise – dvs. Forhøje spiller 1s bet.

Der kan således kun checkes i den første hånd efter floppet, hvis man er first to act eller spilleren forinden har valgt at checke.    

De bedste hænder i Texas Hold’em

Nedenfor kan du se håndrangeringen i Texas Hold’em, hvor nr. 1 er den bedst mulige hånd:

  1.  Den bedste hånd du kan have i Texas Hold’em er en Royal Flush også kaldet en Royal Straight Flush, hvilket vil sige, at man har 10-J-Q-K-A i samme kulør (enten hjerter, ruder, klør eller spar).
  2. En Straight Flush er når man har 5 kort i samme kulør i rækkefølge eksempelvis 3-4-5-6-7. Des højere rækkefølgen er, des bedre Straight Flush.
  3. Fire ens. Når du har fire ens kort, eksempelvis 2-2-2-2. Des højere de fire ens er, des bedre hånd.
  4. Fuldt hus. 3 ens af et kort og 2 ens af et andet. Eksempelvis J-J-J og 9-9. det er altid det kort du har 3 af, som bestemmer håndens styrke. Hvis du for eksempel har ovennævnte hånd og din modstander kan vise 7-7-7 og A-A er din hånd bedst, da knægte er højere end syvere (så er det ligegyldigt at esser er højere end niere).
  5. Flush. 5 kort i samme kulør, hvor rækkefølgen er ligegyldig. Det højeste kort bestemmer styrken af din flush.
  6. Straight. 5 kort i rækkefølge – kuløren er ligegyldig. Igen er det det højeste kort i straighten, som bestemmer, hvor stærk/høj din straight er.
  7. 3 ens. 3 ens kort – for eksempel 8-8-8. Des højere dine kort er des bedre 3 ens har du.
  8. To par. Du har 2 gange 2 ens kort, eksempelvis 2-2 A-A – des højere det ene par er, des bedre er dine to par. Hvis to spillere har det samme højeste par, gælder det om at have det højeste par nummer to.
  9. Par. Hvis man har 2 ens kort. Er der to eller flere spillere, som har et par, vinder spilleren med det højeste par.
  10. High card. Er der ingen af spillerne, som har et par eller derover, gælder det om at have det højeste enkeltstående kort.
spiltyper

De forskellige spiltyper

Som nævnt før, findes der en række forskellige former for poker. Ikke bare online og live, men også forskellige kortspil, med regler, der afviger fra hinanden og derfor kræver, at du sætter dig ind i det individueller spil inden du sætter dig til bordet. Den mest udbredte form for poker både live og på nettet er uden tvivl Texas Hold’em. Det er det spil de fleste starter med at spille og også det rigtig mange kender som ’rigtig poker’. Derfor er det naturligvis også det vi starter med at beskrive – og har du kun lyst til at sætte dig helt ind i en variant, så lad det være Hold’em.

Texas Hold’em

Texas No Limit Hold’em er den mest populære pokervariant i verden og kan spilles både online og live med kammeraterne eller på casino.

I spillet får hver spiller ved bordet tildelt 2 hole cards, som ikke må vises til de andre spillere, mens der på bordet bliver placeret i alt 5 åbne kort over 3 omgange. Floppet består af 3 kort, hvorefter der er en bettingrunde. Dernæst kommer turn – 1 kort, som lægges åbent på bordet, hvorefter der er en ny bettingrunde. Til sidst kommer det 5. kort kaldes river. Når river lander, er der en sidste bettingrunde og når den er afsluttet er der showdown hvor de resterende spillere i hånden viser deres kort, for at finde vinderen af hånden.

Helt naturligt handler det om at have den højeste hånd i kombination mellem de to kort hver spiller har på hånden og de kort dealeren har lagt på bordet. Ud fra gennemgangen af de bedste hænder ovenfor kan du regne ud, at har du to kort i samme farve på hånden og der ligger tre på bordet, så har du en flush. Spilleren med den højeste hånd vinder potten og der spilles flere runder indtil, der kun er en spiller tilbage ved bordet.

5 Card Omaha

Modsat Texas Hold’em, hvor hver spiller får 2 hole cards, får hver spiller i 5 card Omaha 5 kort fra dealeren. De skal ligge med billedsiden nedad og må ikke vises til nogen. Desuden lægges fem fælles åbne kort midt på bordet.

Det, der yderligere adskiller denne form for poker fra Hold’em er, at spillerne ikke frit kan vælge de kort de ønsker for at skabe en vinderhånd. Der skal bruges to kort fra hånden og tre fra bordet, for at lave den bedst mulige hånd. Hænderne er de samme som i Hold’em, men dr er flere chancer for at få en god hånd, fordi alle spillere har flere kort at bruge som de vil.

Pot Limit Omaha

Vi har snakket om de forskellige former for spil, når det kommer til muligheden for at bette i Texas Hold’em. Princippet er det samme i Omaha, hvorfor du, når du spiller Omaha med potlimit kun må bette max det, der i forvejen ligger i puljen. Er puljen på 100dollars må du bette 100dollars og så videre.

Helt naturligt bliver din mulighed for at bette højt bedre, jo mere, der ligger i puljen, så har du rigtig gode kort kan det være en stor fordel at sidde sidst i spillet.

Omaha Hi/Lo

Igen et spil, der har samme regler som almindelig Omaha, men med den twist, at den bedste hånd ikke vinder potten alene, men i stedet kan dele den med den laveste hånd. Det giver en helt anden dynamik og spænding i spillet, fordi du ikke nødvendigvis er ude, fordi du har en dårlig hånd. Men, det giver også en større risiko, i det du ligeledes skal være forberedt på, at andre kan have dårligere hånd end dig. Du skal altså være den ultimative vinder eller den ultimative taber.

Indsatsgrænser

I poker er der flere forskellige indsatsgrænser og alt efter, hvilken form for spil du spiller, skal du være opmærksom på, hvor meget du må bette.

Der findes som udgangspunkt 3 forskellige indsatsgrænser:

  • No Limit:  her er der ingen grænser for, hvor meget du må bette og hvornår. Det betyder, at du i denne form for poker har muligheden for at gå all in – noget de fleste nok har drømt om. Det er den mest udbredte form for spil og også den, de fleste mener er sjovest at spille.
  • Pot Limit: Når du spiller poker med pot limit betyder det, at du kun må bette op til det, som den samlede pulje er værd på det givne tidspunkt. Er puljen på 100dollars må du altså bette op til 100dollars og så videre.
  • Fixed Limit: spiller du med fixed limit betyder det ganske enkelt, at man på forhånd har aftalt, hvor meget der maximalt må bettes.

Der er slet ingen tvivl om, at det er no limit pokerspil, der er de mest udbredte og poplære. Både når det kommer til live poker og når det kommer til online poker. Det er også den mulighed de fleste sites tilbyder deres gæster, når der skal øves ved de virtuelle borde.

tunering eller cash game

Pokerturnering eller cashgame?

Ligesom du kan spille forskellige former for online poker og poker live, så findes der også forskellige muligheder for at spille alt efter, om du er ’in it for the long haul’ eller bare skal ind og hygge dig.

Du kan spille både turnering og cashgame. Forskellen på de to er:

Pokerturnering

Når du spiller en turnering er det som regel i jagten på den ene præmie, der uddeles til vinderen. Her får du ikke noget med dig, når du ryger ud, med mindre du er nået højt nok op på listen til at være ’in the money’, hvilket betyder, at du er blandt dem, der vinder pengepriser.

I turneringer betaler du et beløb for at være med i spillet. Efterhånden som der ryger flere og flere ud, samles spillerne ved færre borde og til sidst er der kun en vinder tilbage.

Det er som regel sådan, at du ikke bare vinder, hvis du bliver nummer et, men også helt op til nr 50 i de store turneringer med mange tilmeldte.

Cashgame

Har du ikke tiden og tålmodigheden til turneringerne, så er cashgame helt sikkert noget for dig. Her spiller du når og så længe du gider. Du bruger dine egne penge og, når du trækker dig fra spillet, så tager du det du vinder med.

Det er den letteste måde at spille på og det er en rigtig god måde at øves sig til de store turneringer, så du kan få helt styr på spillet inden du tilmelder dig.

pokerchips

Derfor har pladsen ved pokerbordet betydning for dig

Som helt ny pokerspiller kan det være fristende at kaste sig ind på den første ledige plads ved et bord. Men det er ikke altid en god ide, for som de mere garvede spillere ved, så er der nogle positioner, der er sværere at spille fra end andre.

Hvis vi tager udgangspunkt fra dealeren, så er det altid de tre første pladser efter dealeren, der er sværest at spille fra. Altså smallblind, bigblind og ’under the gun’. Disse tre positioner er ikke gode at hoppe ind på som grøn spiller.

De sidste pladser før dealere er derimod de bedste. De giver dig muligheden for at danne dig overblik over de andre spillere, inden det er din tur og derfor er der langt færre overraskelsesmomenter, når du sidder i den position frem for en tidlegere.

Alt i alt handler det om at give dig selv den smallest mulige margin for fejl og det gør du bedst ved at sætte dig, så du ikke kan blive overrasket af 8 gode hænder hele vejen rundt, men måske kun to eller tre.

Poker tips

Skal du i gang med online poker, så er her et par gode tips til dig, så du ikke ender med at blive overrasket og miste modet inden u er kommet i gang. For der er forskel på det spil du hygger dig med, når du sidder med drengene efter en fodboldkamp og det, du spiller på nettet. Her kommer 5 gode poker tips:

  1. Tid og overblik. Når du spiller på nettet er der en såkaldt timebank. Det betyder, at du kun har et vist stykke tid at reagere i, når det bliver din tur. Du skal med andre ord være klar til at melde ud, når turen rammer dig, for ellers falder hammeren. Og tingene går meget hurtigere online.
  2. Start småt. Lad være med at kaste dig ud i store turneringer eller flere borde på en gang, for så mister du med garanti overblikket. Brug i stedet lidt tid på at få en fornemmelse af spillets gang og tempo, ved at spille ved et bord ad gangen.
  3. Koncentration. Det kan være fristende bare at sætte dig til at spille i sofaen mens fjernsynet kører og telefonen er indenfor rækkevidde, men det er en rigtig dårlig ide. Vil du gerne spille seriøst og måske endda vinde, så kræver det koncentration og fordybelse. Sluk for dit fjernsyn og sæt dig et sted, hvor du kan få ro og fred.
  4. Check dine modstandere. Når du spiller de samme steder på nettet vil du hurtigt opleve, at du møder de samme modsandere igen og igen. Derfor er det en god ide at bemærke, om de har en specifik spillestil eller eventuelt nogle tells du kan genkende. Vil du nørde ekstra, kan du lavet et skema over de spillere du møder ofte og på den måde vende tilbage til det, for at give dig selv de bedste odds for at vinde.
  5. Spil forsigtigt. Selv om det kan være fristende at gå James Bond og bare spille de helt dyre spil fra starten, så er det en god ide at spille forsigtigt og med lave indsatser i begyndelsen. Det er vigtigt at få en fornemmelse for spillet og finde ud af, hvordan din egen spillestil er, samt, hvad du kan finde ud af inden kun kaster dig ud i de helt store puljer og bets.

I bund og grund handler det om at starte langsomt og få det bedst mulige ud af spillet, så du er helt sikker på regler, forløb og tempo inden du bevæger dig op i en tungere liga.

spil online

Spil poker online

Der er et rigtig stort udbud af sider, der tilbyder online poker i dag. Derfor kan det virkelig være en jungle at finde rundt i. Det bedste du kan gøre er at bruge lidt tid på at researche de forskellige sites og sørge for, at du ender med at spille et sted, hvor du føler dig tryg.

Der findes rigtig mange steder, hvor du kan læse anmeldelser og guides til de forskellige poker sider og det er et rigtig godt sted at starte, bare du husker at tage det, der står skrevet med et gran salt, for i mange tilfælde er det samarbejde mellem siden du finder din tekst på og poker sitet. Ellers er det smarteste at drage dine egne erfaringer og sørge for, at du ikke kaster dig ud i de store indsatser før du er sikker på det sted du spiller.

Få en poker bonus som ny kunde

De mange sider, der alle tilbyder poker, betyder, at der er hård konkurrence om kunderne. Derfor lokker rigtig mange af dem med bonusser både ved velkomst og som løbende belønning.

Det er en smart måde at komme i gang med at spille – uden at skulle gribe i egen lomme, så udnyt endelig mulighederne, men vær også opmærksom på, at rigtig mange sider har krav for, hvor mange gange din bonus skal ’gennemspilles’ før du kan trække den ud.

Vær opmærksom, men hav det sjovt! Online Poker er både underholdende og spændende for alle.